© 2014 . All rights reserved.

Varme vinterdrikke 2: “Medie”juice med smørklat

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Når man som skuespiller eller TV-vært er på optagelser “on location”  er der ofte et lille bord med kaffe, te snacks osv, som hele holdet kan benytte sig af, i pauser osv. Der er med tiden opstået en mærkelig forkærlighed for varmt vand med frisk ingefær, citron og honning i. En god drik hvis man har lidt ondt i halsen og er udenfor hele dagen. En af mine gode venner kaldte det en dag for medie juice, da den var så populær i mediebranchen. Det er den muligvis også i andre brancher, men nu var medier lige vores branche. Her har jeg versioneret mediejuicen lidt, og gjort den endnu bedre. Grundlæggende er det en lemonade, som man ville lave på en varm sommerdag, tilsat lidt ingefær og så varmet op. En gang på en vandretur i New Zealand , var der nogen der serverede en varm lemonadedrik med en smørklat i og det spillede bare rigtig godt sammen med det syrlige citron. Så here goes, en medie juice med smørklat.

Varm “mediejuice” med smør:

1 liter vand

1 dl friskpresset økologisk citronsaft (ca. 3 citroner)

1.5 dl rørsukker

4 kanelstænger

1 stykke frisk Ingefær på størrelse med en tommeltot

4 timiankviste

1 tsk smør

Varm vand, citronsaft,l, sukker og kanelstænger op i en gryde, til sukkeret er smeltet. justér evt. efter med mere sukker eller citronsaft.

Hæld op i 4 glas, læg en kanelstang og en timiankvist i hver og top op med en kold smørklat på toppen af hver drik. Lad smørret smelte mens du drikker.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail