© 2016 . All rights reserved.

Lobster dog, “Banh mi” style

Lobster dog, Banh mi style    

(Denne opskrift er lavet som en del af mit samarbejde med Electrolux)

Lobster dog, et blødt brød fyldt med hummerhaler og mayo, er mere en amerikansk klassiker, og egentlig ikke noget vi spiser super meget af herhjemme. Måske mest fordi at mange vil mene at hummer, eller jomfruhummer, er ret dyrt. Derfor føles det måske lidt dekadent at smide fine hummerhaler i et brød med mayo. Men ikke desto mindre smager det absurd lækkert og man kan også sagtens lave den med de lidt billigere rejer, hvis det er. MEN, den bliver altså bedst med hummerhaler. Her får klassikeren lov til at brede sig lidt ud og få lidt dressingmæssig inspiration fra de mindst ligeså lækre Vietnamesiske “Banh Mi” rolls.

6 stk

6 gode hotdogbrød, gerne brioche

18-24 jomfruhummerhaler – afhængig af størrelsen

2 limefrugter

1/2 agurk

1-2 gulerødder

75gram enoki svampe

1 chili

Frisk koriander

2 forårsløg

 

Dressing

0,5 dl vand

2 limefrugter

1 tsk sesamolie

3-4 spsk fish sauce

1-2 spsk sukker

1 fed finthakket hvidløg

1/2  finthakket chili

 

Lad skallen blive på halerne (er dine jomfruhummerhaler uden skal, skal de have kortere tid i damp).  Læg halerne på en bageplade og kom skive af lime, lidt frisk koriander og forårsløg over. Damp ved 100 grader 6-8 minutter afhængig af størrelsen. Lad dem køle før de tages ud af skallen. Fjern tarmen.

 

Skær gulerod og agurk i julienne. Skær enoki svampene fra roden.

Rør ingredienserne til dressingen sammen. Lun brødene.

 

Fordel agurk, gulerod og svampe i brødene. Top op med hummerhalerne, forårsløg, chili og frisk koriander. Dryp godt med dressingen.