© 2012 . All rights reserved.

Kylling i Römertopf

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail
Faldt over min gamle römertopf forleden. Eller stegeso, som de vist også bliver kaldt. Tror mange mennesker har en stående og samle støv et sted i en gemmer. De færreste bruger den. Og på en måde er det forståeligt, for selvom det er nemt at lave mad i den, er den lidt stor og klodset og man skal stille den i vand i mindst 30 minutter inden brug. Hvergang man laver mad i den. Så den kan godt virke intimiderende at bruge. Men tænker man over det, er det faktisk ret enkelt at komme igang med den.

Fyld begge dele af römertopfen med vand og stil til side en halv time. Imens kan du forberede ingredienserne. Når de 30 minutter er gået, smider du det hele i römertopfen og stiller i kold ovn. Og så er det bare at vente. Enkelt, ikke?

 

1 stor økologisk kylling

1 fennikel, skåret i tynde skiver på langs

1 stort løg, skåret i både

2 dl fløde

1 dl hvidvin

1 stor dusk frisk esdragon med stilke

et godt stykke røget bacon i store tern

salt

peber

smør

 

Læg de to dele af römertopfen i vand i 30 minutter, inden du bruger den. Dette skal gøres hver gang man bruger den. Römertopfen suger væden op og afgiver den igen inde i ovnen. Det er en del af teknikken ved brug af römertopf. Sæt aldrig en römertopf i en varm ovn. Den kan IKKE tåle hurtige og store temperatursving. Så knækker den.

 

Placér kyllingen, så lårbenene peger ind mod dig. Stik nu din pegefinger ind mellem brystskindet og brystet og løft forsigtigt skindet løst hele vejen frem til halsen og ned langs ribbenene i begge sider.  Pas på ikke at rive hul på skindet eller lave åbningen for stor. Løft herefter kyllingen op i lodret position og drys salt ned i hulrummet mellem skind og bryst. Placer 3-4 stilke estragon i samme hulrum efterfulgt at 2 gode skiver smør. Pres evt. det hele lidt sammen, ved at trykke let oven på skindet. Gnid så kyllingen med masser af citronsaft og salt. De brugte citroner placerer du inde i selve kyllingen. Bind lårene sammen og godt ind til kroppen af kyllingen, så det hele bliver færdigt samtidig.

Læg alle øvrige ingredienser i bunden af den fugtige römertopf og læg kyllingen oven på.

Læg låg på og sæt det hele i en KOLD ovn! Tænd ovnen, stil den på 200 gr. Efter 1 time og 30 minutter tager du låget af römertopfen og sætter ovnen på grill. Lad kyllingen brune i ti minutters tid, inden du tager den ud.

Tag kyllingen op med det samme og lad den trække i 10 minutter. Imens kan du overføre saucen og grøntsagerne til en gryde og koge det ind til en passende konsistens.

Smag til med citronsaft, salt og peber. Klip kyllingen ud i stykker og server med kogte kartofler eller kartoffelmos, den nedkogte sauce og fennikel/løg skiverne og lidt hjemmelavet agurkesalat.

Drys evt. med finthakket estragon, kørvel eller persille.

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail