© 2015 . All rights reserved.

Dampet julekage med creme anglaise

Denne kage er en MEGET engelsk tradition. De har, modsat os danskere, mange forskellige kager der skal dampes. Specielt her op mod jul. Så hvorfor ikke snylte lidt på englændernes gode traditioner. Denne kage hedder “Spotted Dick” på engelsk og selvom ingen rigtig ved hvorfor den hedder Dick, så er det altså ikke som sådan en sjofel beskrivelse af kagen. Spottet, eller prikket kommer fra de “prikker” som rosinerne giver i dejen. Englænderne bruger mest korendere eller anden form for tørret frugt. Det kan du også sagtens gøre. Jeg foretrækker rosiner. Kagen kan spises både lun og kold og det samme kan saucen. Prøv dig frem og se hvad du bedst kan lide. Og skyl ned med et glas dejlig sherry. Merry Christmas, som de siger, de britere. God jul!

Dampet pudding med custard. 

300g mel

150g koldt smør

75g sukker

1,5 tsk bagepulver

1 tsk kanel

1,5-1,75dl mælk

150g

æble i tern

150g rosiner

Kom mel, kanel, og bagepulver i en skål. Massér smørret ind i melet til det har en

krummet konsistens. Herefter også sukkeret. Rør mælken i.

Skær æblerne i tern af cirka 0,5×0,5cm og kom dem i dejen sammen med

rosinerne. Kom dejen i en smurt form og dæk dejen med bagepapir og bagefter dækkes det hele med stanniol. Sørg for at lukke godt til, eventuelt med en snor.

Damp kagen på fuld damp(99grader) 1 time til 1,5 time afhænging af tykkelsen på kagen (og formen).

Det kan tage lidt længere tid, hvis formen er tyk.

Vend kagen ud af formen og lad den køle en smule.

Custard (creme anglaise)

1 vaniljestang

4 æggeblommer

2,5dl mælk

2,5dl fløde

4 spsk sukker

Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom både stang og korn i en gryde

sammen med mælk og fløde. Bring det i kog og sluk med det samme.

Pisk æggeblommerne luftige med sukkeret. Kom heri, i en tynd stråle, den

varme mælkemasse. Når hele mælkemassen er pisket sammen med æggene

skal det retur i gryden. Varm massen op under omrøring til cirka 80 grader. Hvis den bliver for varm skiller den. Den skal blot varmes til den begynder at tykne. Tag

den herefter af varmen og kom massen over i en kold skål. Hvis man lader den

stå i gryden kan du risikere at den skiller på grund af restvarme i gryden.

Server custarden enten lun eller kold til kagen. Begge dele smager godt.