© 2017 . All rights reserved.

Bøfsalat med asiatisk vinaigrette

Bøfsalat med asiatisk vinaigrette.

2 personer.

Denne salat en super enkel. Du kan bruge hvad du har liggende af salat agtige ting og du kan også sagtens skifte bøffen ud med kylling eller f.eks store rejer. MEN, det er faktisk den lækre vinaigrette der gør hele forskellen. Jo længere den trækker, jo bedre bliver den. Men den blir også stærkere, så hold øje med den.

400 g krogmodnet oksehøjreb

Tag først bøffen ud af køleskabat og salt den godt. Den må godt står 30 min og blive stuetemperatur.

Asiatisk inspireret vinaigrette:

4 spsk rørsukker

4 spsk fishsauce

2 lime, kun saften

1 hel rød chili, finthakket

1 lille skalotteløg, finthakket

Lav vinaigretten ved at blande alle ingredienserne. Lad den stå at trække en halv times tid, men du laver resten af retten. Bemærk at den ikke smager særligt godt, før efter 20 minutter. Ingredienserne skal liiige nå at gifte sig med hinanden, inden magien sker.

Bøffen:

Stil en pande over på fuldt blus. La den stå nogle minutter, til den er rygende varm. Drys havsalt på panden og 8 dråber solsikkeolie. Stil bøffen på panden med fedtkanten nederst, og brun den 1 minut. Læg herefter bøffen ned og brun den 1 minut på begge sider. Skru ned og giv bøffen 2 minutter mere på hver side, vend den en gang i minuttet. Lad bøffen hvile 5-10 minutter. Den må gerne være godt rød indeni.

Salaten:

Et lille romainesalathovede

200 g feldsalat

4 tomater

1/2 dusk radiseblade

E bundt frisk koriander

Et bundt basilikum

 

Skyl al salat og urterne godt. Lad det tørre godt inden brug.

Brug de fine, inderste blade af salathovedet. Bland dem med feldsalaten, tomaterne og radisebladene.

Skær bøffen i skiver og fordel dem over salaten. Dryp rigelige mængder af vinaigretten udover og drys med masser af basilikum og koriander.